HYUNDAI FAN PARK, JUNI 2010

Sted: Rådhuspladsen i København.
Samarbejdspartnere: Hyundai DK, Politiken og Radio 100 FM.

Under VM i fodbold, sommeren 2010, blev Rådhuspladsen i København forvandlet til Hyundai Fan Park. Til denne store event blev Ib Steffensen, i sidste øjeblik, hentet ind til at være overall koordinator. Ibs opgave var, på vegne af Hyundai, at koordinere samarbejde med partnere, politi, security, myndigheder m. fl. Endvidere var hans job at sørge for vellykket afvikling af kampene, der blev vist på storskærm under VM i fodbold 2011 på Rådhuspladsen.
Inden kampen mod Danmark og Japan, blev der arrangeret en event for Hyundais ansatte. De blev kørt i bus fra hovedkontoret i Kolding og blev sat af foran Tivolis hovedindgang, uden helt at vide hvad der skulle ske. Ib tog imod dem og førte dem til surprise event i Grøften. ‘”Bakken rykker ind i Tivoli” lød surprisen på. I Grøften blev de ansatte nemlig mødt af bakkesangerinden, Anette Oxenbøll, fyldt med power, energi og glæde. Hun var akkompagneret af Øjvind på harmonika, kendt fra Monrad & Rislund. Efter denne appetiser inden kampstart, blev alle ansatte fulgt over til Rådhuspladsen og var klar til fest, farver og fadøl. Selvom kampen mod Danmark og Japan endte 1-3, så var stemningen i top!
Vi håber Hyundais ansatte havde en hyggelig dag og nød den kasse øl de fik med i bussen til hjemturen.